Så er det nu. Filmen, som en del unge i Gellerup/Toveshøj, Bispehaven og Herredsvang har været med til at lave, er færdig, og du kan se den i aften i Øst for Paradis. 

Filmen er lavet af Nikolaj Skyum Larsen, der har givet kameraer til og instrueret en række unge i at optage situationer fra deres eget liv. Disse hverdagsklip, som dokumentarister sjældent får adgang til, er blevet til filmen "Fortællinger fra Periferien". Samme titel har en tilsvarende film fra en forstad til Paris, Seine-Saint-Denis.

Begge filmen vises i Øst for Paradis i aften mandag den 31. august kl. 21. Filmene er en del af filmfestivalen Filmlab Aarhus, hvor der hver aften er direkte snak med instruktørerne.

God skiltning
Og endelig. Det må være her, der ligger børnehaven i hvert fald. Og husnumrene er til at få øje på. Ligeud og så til højre og den grønneste hæk står klar til at støtte den vejfarendes cykel. 

Venlig modtagelse
Varm som et dampbad ringer journalisten på og bliver straks budt indenfor og velkommen, og snakken går omgående som mellem veninder, der har kendt hinanden altid.

Tidstypisk byggeri
Entreen er lille, som dengang i tresserne, men skidt med det, for stuen er stor, og udenfor lyser haven op med saftigt græs, læ og ugenert plankeværk, og i baggrunden ser man genboens tag, der er ved at smuldre til trods for udskiftning i halvfemserne. Så en større renovering er på vej. Engang.

Det almene er godt nok 
Lene Nørgaard, som er den gæstfrie beboer i netop dette hus i et hjørne af Ryhaven, fortæller levende om altid at ha' boet i den almene sektor. Om sjældne bagerforretninger og høje priser og om dét det hele egentlig drejer sig om denne dag, nemlig den tiltalende måde man her i Ryhaven modtager sine tilflyttere på.

Det er de levende, der gør forskellen
Lene og ægtemanden Ole flyttede hertil for tre et halvt år siden. Egentlig var området vist lidt stille, men Ole blev hurtigt valgt ind i afdelingsbestyrelsen, og hvordan det egentlig gik til, er svært at sige, men i hvert fald er der nu mere liv i afdelingen.

Formandens kone byder velkommen
Som formand får Ole besked, når der er nytilflyttere i afdelingen, og efter en måneds tid pakker Lene en lille velkomstgave. Såmænd bare en æske chokolade, et lamineret kort over området med vigtige telefonnumre på bagsiden og så en lille, oplysende folder.

Og så går hun på hjemmebesøg. Siger velkommen til de nye, fortæller lidt eller meget og inviterer dem til at være med i de aktiviteter, man har i afdelingen.

Og endelig spør hun om lov til at annoncere de nytilkomnes navne og alder på de eventuelle børn. Disse oplysninger sættes på opslagstavlen ved affaldsøen, så alle straks har styr på, om der er kommet nye legekammerater på ens egen alder.

Nu kender de jo nogen
Der er stor forskel på, hvordan Lene bliver modtaget, men typisk bliver hun budt indenfor hos gammeldanskerne. Og de allerfleste - både gammel- og nydanskere - gir udtryk for, at de er glade for denne velkomst og kommer som oftest, når der efterfølgende er arrangementer, "for nu kender de jo nogen," som Lene siger.

Fremmed på to måder
Canadiske Carrie Andersen, der har boet i Danmark i syv år, har oplevet at være fremmed i Danmark på mindst to måder: Først da hun i sin tid kom til landet efter at have mødt en dansk mand, og senest da hun sidste år flyttede til Gellerupparken. Indtil da havde hun boet seks år i Risskov, et område af Århus som hun beskriver som ”pæredansk” og på den måde meget anderledes end Gellerup.

Hun fortæller: ”Gellerup er noget helt andet end Risskov. I Risskov talte vi knap nok med vores naboer over hækken i det rækkehuskvarter, vi boede i, mens jeg her i Gellerup deler mit liv med mine naboer. Her synes jeg virkelig, jeg har oplevet godt naboskab.”

Naboskab nødvendigt for os indvandrere
Carrie tilskriver bl.a. savnet af familien det gode naboskab. Hun har det tilfælles med sine naboer i Gellerup, at hendes familie bor langt væk fra Danmark. Hun oplever, at det gode naboskab i højere grad er nødvendigt for hende og andre med indvandrerbaggrund end for danskere, som har deres familier inden for en overskuelig afstand.

”Jeg har oplevet så meget mere fællesskab på et år i Gellerup end i mine første seks år i Danmark. Det fællesskab har jeg savnet, efter at jeg er kommet til Danmark og er så langt fra min familie. Jeg opfatter det sådan, at de er bedre til det med fællesskab herude end i de fleste andre steder i Danmark, hvor man mere passer sig selv.”

Fællesskab kræver indsats
Carrie føler, at hun er blevet del af et fællesskab i Gellerupparken, men siger samtidig, at det ikke er noget, der kommer af sig selv: ”I starten synes jeg, at mange af de muslimske beboere herude var lidt lukkede over for mig, som jo ikke er muslim. De er vant til, at danske børnefamilier hurtigt flytter videre, og derfor er de måske ikke så imødekommende. Det, min mand og jeg så gjorde, var at banke på hos naboerne og hilse på dem. Man skal selv være opsøgende.”

Til gengæld synes hun, det har været indsatsen værd: ”Nu har jeg fantastiske relationer med naboerne og føler mig accepteret, som hvis jeg var en del af familien.”

Carrie, hendes mand og deres to-årige barn står over for at skulle flytte fra en lejlighed i stuen på Bentesvej til en anden på 3. sal i en anden blok, da de venter sig endnu et barn og gerne vil have de lidt mere rolige omgivelser, som livet på 3. sal giver.

”Jeg vil fortsat have god kontakt til mine gamle naboer,” fortæller hun.

"Vi vil tage noget af Anholt med til Gellerupparken i næste uge. Vi vil have havet med.... Vi samler det, skyller det, tørrer det, pakker det, fragter det og pakker det ud i en lejlighed på Gudrunsvej. Det er tang, alle slags: blæretang, sukkertang, ålegræs, brede farverige tangvækster, små smalle tangfingre, salte tangplader, mangearmede slags, sortfarvede tangstrimler, sammenfiltrede tangbundter, noprede tangarter og glatte glinsende typer."

Sådan skriver en gruppe kunstnere på en blog, som kaldes Naboerne Kommer, og de mener det helt bogstaveligt. På Gellerup Museum vil der under Festugen komme til at lugte af hav og et anderledes naboskab - da nu festugens tema er Naboer.

Museet er et oplagt sted
"Gellerup Museum er et oplagt sted at undersøge begrebet nabo. Hvem er nabo til hvem, og hvad ved vi om hinanden? Gellerup Museums ambition om at ’åbne’ Gellerup for både lokale beboere og udefrakommende hænger fint sammen med dette kunstprojekt, hvor netop naboskabets facetter er i centrum," siger museumsinspektør Doron Haahr. 

Det billede tegner sig under en snak med Helle Hansen, der er formand for Afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken og for Gellerup Fællesråd.

Begrænsede foreningsindtægter
"Vi har i vores område begrænsede muligheder for indtægter fra kontingenter til at dække udgifter til for eksempel idrætsinstruktører og turneringsdeltagelse," siger Helle Hansen, "og mulighederne for at hente penge hos sponsorer er heller ikke så gode som andre steder. Også bankospil eller lignende aktiviteter har vi svært ved at få penge fra."

Fattigdommen sætter grænser. Projektmidler kan bringe idrætsorganisationer til Gellerup, men ifølge Helle Hansen forsvinder de typisk, når projektmidlerne er sluppet op.

Ud over frivillig indsats er der behov for økonomiske midler til at sikre et idrætsudbud, som ellers har tendens til at begrænse sig til fodbold og boksning, der trods alt er veletableret i Gellerup.

For store administrative opgaver for frivillige
Helle Hansen gør opmærksom på, at de administrative opgaver nemt kommer til at vokse frivillige bestyrelser over hovedet: "Jeg havde håbet på mere hjælp fra konsulenter i Globus1 til at klare f.eks. pædofilikontrol, fripasordning, udbetaling og administration af løn til idrætsinstruktører, som vi som regel er nødt til at hyre udefra."

I 2005 blev Gellerup Idrætsklub stiftet som initiativtager til nye idrætsgrene og hovedforening for små foreninger for enkelte idrætsgrene. Gellerup Idrætsklub tog sig i forbindelse med et basket-projekt af det administrative, som idrætsorganisationen ikke ville have med at gøre. Klubben samarbejdede med Dansk Håndboldforbund og skolerne om at introducere håndbold i skolerne og tilbyde interesserede børn håndbold som fritidsaktivitet.

"Gellerup Idrætsklub måtte lukke, fordi vi ikke fik den bistand, der er nødvendig ud over den frivillige indsats," konstaterer Helle Hansen ærgerligt.

Samme skæbne led Interfemina, som beskrives som en succes i publikationen ’En bydel blev sat i bevægelse’ om Urbanprogrammet. "Vi blev i 2008 ramt af instruktørers sygdom og flytning, og det kom foreningen sig ikke over," lyder det fra Helle Hansen.

Bro mellem Gellerup og Åbyhøj
"Vi forsøgte i Interfemina at få kvinder i Åbyhøj på den anden side af Ringvejen med, men det kom der ikke rigtigt noget ud af," tilføjer Helle Hansen.

Netop nu forsøger Århus Festuge at bygge bro over Ringvejen. Og det sker denne gang støttet af en gangbro mellem de to bydele. 　

"Det er desværre ikke Borgerservice, du har ringet til, men Borgerportalen...."

Sådan har vi måttet svare en hel del gange, når borgere har kontaktet os. Vi er glade for opringninger, men det er naturligvis skidt, hvis vi ikke har meldt præcist ud om, at dette er en hjemmeside, hvor borgerjournalister og andre kan skrive historier om deres bydel. Borgernes portal...

Af den og flere andre gode grunde har Borgerportalprojektet udarbejdet en folder om, hvad vi står for. Hvordan bliver man borgerjournalist, kan unge også blive journalister, hvad er der på portalerne, og hvorfor gør vi overhovedet det her? 

Borgerjournalister skal til Nyborg
Borgerportalprojektet er også blevet inviteret til at lave borgerjournalistik på den boligsociale årskonference i Nyborg 31. august. Sammen med borgerjournalister fra Vollsmose skal vi lave reportager og tale med gæster om, hvorfor de deltager på konferencen. Historierne bliver samlet  til en avis, som allerede samme aften uddeles til deltagerne.

Her fra Århus deltager borgerjournalist Rosita Ahmadian, www.vibysyd.dk og Ole Nørgaard Madsen, www.aarhusvest.dk

Folderen er også produceret til denne lejlighed, så boligsociale medarbejdere over hele landet kan lære af vore gode erfaringer.

Du kan se hele folderen som bladre-fil ved at klikke her.

Udefra skiller kollegiet sig ikke mærkbart ud, det består af blokke, der ligner de omkringliggende af slagsen. Men besøger man en af kollegiebygningerne, ser man straks forskellene: Beboerne på Vilhelm Kiers Kollegiet er i langt størstedelen af tilfældene studerende; her er ingen børnefamilier eller pensionister, og alle beboerne bor alene i den forstand, at de har ét værelse hver, men til gengæld er de 15 mennesker om at dele et køkken.

Alle, der har boet på kollegium, ved, at det er noget helt andet end at bo i egen lejlighed. ”Da jeg i sin tid flyttede ind på kollegiet, havde jeg selv planer om at flytte videre relativt hurtigt igen, men jeg lærte en masse gode mennesker at kende her og oplevede, at her er et fantastisk socialt liv. Så jeg bor her endnu,” forklarer Trine Kierkegaard, der har boet på kollegiet i knap tre år og er medlem af beboerrådet.

Ikke orienteret mod Århus V
Et kollegium kan være en lukket verden, en landsby inde midt i en anden by, og med dets mange beboere og mange faciliteter, der bl.a. tæller en musikforening, et solarium og et motionsrum, er Vilhelm Kiers Kollegiet ingen undtagelse.

Derfor er det ikke meget, kollegianerne har med deres omkringliggende omgivelser at gøre: ”Vi distancerer os nok lidt fra området. Og det skyldes nok det blakkede ry, Århus V har. Når jeg fortæller folk om det sted, jeg bor, fokuserer jeg ikke på området, men på kollegiet, og hvor fedt det er at bo der,” siger Trine.

Hun og vennerne på kollegiet har ikke meget at gøre med den omkringliggende bydel og f.eks. de aktiviteter, der finder sted i Kulturhuset, der ikke ligger mere end et par hundrede meter derfra. Mange af beboerne bruger Hasle Bibliotek, men Trine oplever ikke, at de gør brug af de andre af Kulturhusets tilbud i form af café og frivilligt arbejde. ” Det er ikke det mest velrenommerede område, vi bor i. Vi har haft problemer med indbrud på kollegiet, og senest er der blevet sat et hegn op for at forhindre den slags. Det påvirker desværre vores opfattelse af området i en negativ retning og gør, at vi umiddelbart ikke orienterer os særligt meget mod resten af bydelen,” fortæller Trine.

"Både mine forældre og mine ældre arbejdskammerater pressede på for at få mig til at tage en uddannelse," indrømmer Abdinur Ahmed, "men i sidste ende var det nu nemt for mig selv at regne ud, at det var fornuftigt."

Håndværkeruddannelse med overbygning
Abdinur Ahmed er efter sommerferien startet på grundforløbet som murer på Århus Tech: "Jeg har læreplads på samme virksomhed, hvor min ældre bror blev uddannet som murer," fortæller Abdinur Ahmed med tilfredshed. Han vil gerne senere have en konstruktøruddannelse oveni mureruddannelsen.

Abdinur Ahmed er en af de unge, aarhusvest.dk møder på Vejledningscentret for Arbejde og Uddannelse på Dorthesvej i Gellerupparken.

Ibrahim Awil Gelle er i gang med andet år af sin tømreruddannelse på Århus Tech. Han har været i skolepraktik. Hans store ønske er via sin tømreruddannelse at skaffe sig adgang til at læse til bygningsingeniør.

Bakterier, molekyler og psykiske sygdomme
Ugbad Abdirahman blev student før sommerferien. Hun søger arbejde i et år for at tjene penge. Men hendes plan er at læse til bioanalytiker på Universitet. "Jeg har fra lille interesseret mig for bakterier og molekyler," smiler Ugbad Abdirahman. Hun slår en latter op, da det lykkes at få hende til at indrømme, at interessen allerførst blev vakt ved en tv-udsendelse med Martin og Ketil på opdagelse.

Hanan Abdul-Al er begyndt på andet år af HF. Drømmen er at opnå et gennemsnit ved HF-eksamen, der er højt nok til at give adgang til psykologi-studiet. Hendes drøm er at arbejde med psykiske sygdomme. Hun har dog en plan B om at blive tøjdesigner.

Også Sabrin Mahamod vil gerne læse psykologi efter det studenterkursus, hun netop er startet på. Ikke nødvendigvis for at få et job eller bruge uddannelsen erhvervsmæssigt: "Jeg vil gerne være husmor, men jeg interesserer mig for, hvad der sker inden i menneskers hoveder." Hendes alternativ er jura, fordi hun gerne vil retfærdighed og har det godt med at formulere forsvar for synspunkter.

Opbakning til uddannelse
Af de fem har kun Abdinur Ahmed været fristet af ufaglært arbejde efter skolegangen. De andre afviser, at det har været på tale i stedet for at gå i gang med uddannelse. "Mine forældre har hele tiden rådet mig til uddannelse," siger Ugbad Abdirahman. Og Abdinur Ahmed med en kort karriere som ufaglært efter skolen udbryder til almindelig munterhed: "Mine forældre har hele tiden ikke sagt andet."

At højskoleprojektets leder Kasper Graarup oveni har søgt og fået et andet job, rokker dog ikke ved planerne. Formanden for højskolens bestyrelse, Keld Albrechtsen, siger til aarhusvest.dk:

"Vi har været meget glade for samarbejdet med Kasper, som har skabt en rigtig god forberedelse til højskolen. Vi har også forståelse for, at Kasper har prioriteret sin famlie og fået det nye job i Frederikshavn. Vi stiler efter at kunne ansætte en forstander sidst på året."

"Skal I ikke afvente udfaldet af en ny ansøgning til Socialministeriet om at få lov at købe bygninger på Hejredalskollegiet? Ministeriet har allerede engang sagt nej og kan gøre det igen?"

"Jo, hypotetisk kan de svare nej igen, og så har vi naturligvis en ny situation. Men i forhold til den første ansøgning er der nogle tekniske ting, som Hejredalskollegiet skal skrive anderledes for at sælge til os. Det er den samme model for køb af tre blokke, vi arbejder med, men vi har en klar forventning om, at nu går købet igennem," siger Keld Albrechtsen.

Det tager tid med stillingsopslag og ansættelsesprocedure, så den proces kører sideløbende med ansøgningen om at overtage tre blokke på kollegiet.

Højskoleloven kræver, at en højskole ejer sine egne bygninger, ellers må den ikke starte. Højskolen kører kortvarige kurser uden overnatning og har gjort det i flere år.  

www.gelleruphojskole.dk

Vilhelm Kiers Kollegiet har jubilæum. Det er i år 40 år siden, at kollegiet blev bygget på hjørnet mellem Ringvejen og Herredsvej. Dette markeres med en jubilæumsfest lørdag den 21. august. Med over 600 beboere er kollegiet det største af slagsen i Hasle og efter Skjoldhøjkollegiet det næststørste i hele Århus. 

Det er dog ikke udelukkende de manglende tilladelser, der får ham til at sige op:

"Jeg har været med i højskoleprojektet i tre år, og jeg har 170 kilometer til arbejdet. De første par år gjorde det ikke noget, men det ER langt. I og med, at det har trukket ud med at starte højskoledriften, har jeg også tænkt, at det nok er på tide at finde noget andet," siger Kasper Graarup, der privat bor i Vrå i Nordjylland.

Hvis alt var gået glat...
"Hvis alt var gået glad med tilladelserne, ville du så være blevet?"

"Hvis alt var gået glat, var højskolen åbnet nu med de lange forløb, og så ville situationen også være en anden for mig. Men det er hypotetisk - virkeligheden er, at vi ikke er startet. Det slider selvfølgelig, og derfor er det måske en god ide også for højskolen, at der kommer nye kræfter til."

De seneste problemer for højskoleprojektet handler om, at højskolen ikke kan få lov at købe tre blokke på Hejredalskollegiet, fordi Socialministeriet skal godkende købet og indtil videre har afvist købsmodellen. En højskole skal eje sine bygninger - det er kravet.

Han har ikke haft titel af højskoleforstander, men projektleder, og der bliver ikke udnævnt nogen ny leder med det første. Den anden ansatte, Mette Marie Karlbjerg, fortsætter indtil videre.

Fortsat plan at ansætte forstander
Det er fortsat planen at opslå en forstanderstilling, men Kasper Graarup siger, at bestyrelsen nu vil afvente svaret på den anmodning, som Hejredalskollegiet skal sende til Socialministeriet om købsmodellen - en anmodning, som meget snart sendes af sted.

"Højskolen regner fortsat med, at den sag bliver løst tilfredsstillende," siger den afgående leder.

Højskolen benytter i dag lejede lokaler i Foreningernes Hus i Gellerup. 

www.gelleruphojskole.dk

Det beretter Mohamed Chatle, Diana Radwan og Omar Samir. De var alle tre med i det hold på 11 fra Shaqo Junior, som i juli drog på sommerskole for at forbedre deres engelsk.

Intensivt engelsk
Opholdet i Cambridge bød på intensiv engelskundervisning i seks dage om ugen og op til 10½ time om dagen med lektioner på 80 minutter kun afbrudt af fem minutters pause.

"Ved at bo hos en engelsk værtsfamilie fik vi endnu mere engelsk ud af det," siger Diane Radwan. Mohamed Chatle og Omar Samir tilføjer, at også kontakten med de mange forskellige nationaliteter foregik på engelsk.

Omar Samir: "I de første to-tre dage forsøgte jeg at ’gemme’ mig. Men så opdagede jeg, at mit engelsk var godt nok til at klare mig." Mohamed supplerer: "Jeg er kommet mig over min angst for at tale engelsk." Og Diana Radwan er enig: "Det gav selvtillid, at andre med vidt forskellig sproglig baggrund også talte med accent."

Mange slags engelsk, og mange slags oplevelser
Med et stort smil tilføjer Diana Radwan, at det kunne være et problem af forstå engelsk med engelsk accent: "Vi er jo mere vant til at høre engelsk med amerikansk accent." Mohamed Chatle fortæller om problemer med at forstå det engelsk, som en lærer fra Bangledesh talte. Og Omar Samir indrømmer med et undskyldende smil, at han havde fået hjælp af en lærer, der kunne arabisk.

De tre unge udveksler under latter minder om den engelske venstrekørsel, som var nær ved at koste Mohamed Chatle en påkørsel. Om det med at vænne sig til det engelske pund, som er ti gange mere værd end den danske krone. Om dobbeltdækkerbusser med udsigt til den besynderlige engelske trafik. Om undergrundstog, hvor man bare skulle være hurtig for at komme med. Om mislykket forsøg på at ro kano i regnvejr. Og ----.

Tag på sprogskole
På spørgsmålet, om de vil anbefale andre unge at tage på sprogskole, kommer svaret prompte og enstemmigt: "Helt klart!".

De har også gode råd, til andre, der tager af sted: Tal med andre med det samme, og udnyt tiden fra den allerførste dag. Kom i kontakt med andre og ikke kun med dem fra din egen gruppe.

Brug for engelsk i danske uddannelser
Diana Radwan fortsætter her efter sommerferien i 3.G på Langkær Gymnasium. Hun vil studere ’noget med engelsk’. Mohamed Chatle tager 10. klasse. Han vil være murer, og han har brug for gode engelskkundskaber for at kunne blive ingeniør. Omar Samir er startet på handelsgymnasium:

"Den allerførste time, vi havde, foregik på engelsk," griner han.

Mohamed Chatle indrømmer, at hans mor var betænkelig ved at lade ham tage af sted: "Men nu er hun glad for det, jeg har haft ud af turen."

På torsdag den 19. august bestiges Hasle Bakker, og alle kan være med. Man starter fra Skjoldhøj Kirke og vælger mellem fem eller ti kilometers vandretur med guide på. Turen går gennem Skjoldhøjkilen.

Hasle Bakker er de sidste af ti østjyske bakker, der rundes af de vandreglade mennesker. Der er faktisk tre kunstigt anlagte bakker: Spiralen (den højeste på 100 meter), Bakkekammen og Plateauet.

• Tidspunkt:  Torsdag den 18. August 2010 kl. 19.00. Start & mål: Skjoldhøjkirken, Jernaldervej 425. Startgebyr: 18,- kr. På turene er der mulighed for forplejning. Hunde må være med i snor.
  

Mere motion og natur i Hasle Bakker
Fodslaws bjergvandring er blot en del af de aktiviteter, der tager afsæt i Hasle Bakker og Skjoldhøjkilen. Hasle Bakker har sendt en pressemeddelelse ud med disse fem forslag til gratis at bruge naturen i området:

• Lørdag d. 14. august kl. 9.00: Park Run, 5 km motionsløb. Start: P-pladsen Lenesvej, Brabrand.
• Torsdag d. 19. august kl. 19.00: Bjergvandring, vandretur 1½-2 timer. Start: P-plads ved Skjoldhøj Kirke, Jernaldervej, Hasle.
• Lørdag d. 21. august kl. 9.00: Park Run, 5 km motionsløb. Start: P-plads Lenesvej, Brabrand.
• Onsdag. d. 25. august kl. 15.00: Mountainbike. 10 km motionscykeltur med guide. Start: P-plads Tovshøjskolen, Janesvej, Brabrand.
• Lørdag d. 28. august kl. 9.00: Park Run, 5 km motionsløb. Start: P-plads Lenesvej, Brabrand.

                                                                                                                                                                                                                
Aktiviteterne foregår i et samarbejde mellem Den Selvejende Institution Hasle Bakker, Brabrand IF Motion og Aarhus Fodslaw.

www.haslebakker.dk
www.aarhusfodslaw.dk

Det tyder den digre rapport på, som et engelsk konsulentfirma har udarbejdet til EU-Kommissionen efter evaluering af de 15 Urbanprogrammer fordelt i Europa i perioden 2002-2007. Et af de 15 programmer igangsatte 69 projekter i Gellerup, Hasle og Herredsvang.

Positive udviklinger i Vestbyen
Samtidig peger evalueringsrapporten på betydningen af et bedre image i omverdenen.

Og rapporten fremhæver erfaringerne med borgerinddragelse og tværgående samarbejde som værdifulde metoder til at løse de meget komplekse problemer, der gør sig gældende i udsatte byområder. Der er stadig brug for den slags metoder.

Også selv om Urbanprogrammet i Vestbyen har medvirket til faldende kriminalitet, stigende fritidsaktivitet og øget foreningsliv, - ikke mindst blandt Vestbyens mange børn og unge. Eksempelvis peger evalueringsrapporten på færre kriminelle i Vestbyen end i tilsvarende udsatte boligområder andre steder i Danmark.

Vestbyen udsat for fattigdom 
Men problemer med fattigdom og beskæftigelse er stadig langt fra at være løst.

Mens borgerinddragelse og tværgående samarbejde får anerkendende ord med på vejen i evalueringsrapporten, advarer rapporten mod at tro, at de økonomiske midler i Urbanprojekterne var tilstrækkelige til at nå varige økonomiske resultater i Urbanområderne. Dertil er udsathed et for stort problem.

Vestbyen: Rige ud og fattige ind?
Desuden peger evalueringsrapporten på en ’negativ’ indkomst- og beskæftigelsesvirkning af indsatser for at styrke muligheder for beskæftigelse og øget indkomst i udsatte bydele: Beboere med forbedret indkomst og beskæftigelse har måske tendens til at flytte fra bydelen. Uden denne virkning ville der ifølge rapporten sandsynligvis være mere positive økonomiske resultater af indsatser i de udsatte boligområder.

Analysemedarbejder Mette Jørgensen fra Det Boligsociale Fællessekretariat i Århus oplyser, at tal fra 2005 og 2006 tyder på, at fraflyttere flere steder i Vestbyen har en højere indkomst end tilflytterne. Hun tilføjer, at Fællessekretariatet har planer om en undersøgelse af netop den slags forhold, om fraflyttere fra udsatte bydele er økonomisk og beskæftigelsesmæssigt bedre stillet end tilflyttere. 　

Her i sommeren 2010 foreligger en EU-evaluering af de 15 europæiske Urbanprogrammer fra 2002 til 2007, hvoraf Vestbyens Urbanprogram var den danske del.

Ingen tegn på opgør med fattigdom i Vestbyen
Evalueringen kan ikke dokumentere forbedringer af økonomiske forhold til Vestbyen. Aarhusvest.dk har spurgt analysemedarbejder Mette Jørgensen fra Det Boligsociale Fællessekretariet i Århus, hvordan det er gået i Vestbyen efter Urbanprogrammet.

Mette Jørgensen oplyser, at der kun er tal for gennemsnitindkomsten til og med 2007. Gennemsnitindkomsten steg i sidste del af Urbanperioden for nogle Vestbyområder mere end i Århus som helhed. Alligevel er den årlige gennemsnitsindkomst i Vestbyens udsatte bydele stadig op til 95.000 kr. mindre end indkomsten i hele Århus.

Og i perioden 2008-2010 stiger andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet mere i Vestbyen end i det øvrige Århus: Vestbyen virker mere sårbar over for krise end andre dele af Århus.

Mindre kriminalitet og mere fritidsaktivitet
Evalueringen viser glædeligt, at kriminalitet og misbrug falder i Vestbyens Urbanperiode. Og børns og unges deltagelse i aktiviteter stiger.

Mette Jørgensen har ikke tal for udviklingen i den samlede kriminalitet. Men hun oplyser, at antallet af unge sigtet for kriminalitet i Gellerup og Bispehaven også viser fald efter Urbanprogrammets afslutning. "Det er en relativt begrænset del af de unge, der render rundt og laver kriminalitet og ballade," konstaterer Mette Jørgensen tørt, "og der ser ikke ud til at blive flere af dem."

Ifølge Mette Jørgensen tyder undersøgelser på en sammenhæng mellem ’bekymrende skolefravær’ og ungdomskriminalitet.

Samtidig oplyser Mette Jørgensen, at Fællessekretariatet er i færd med at lægge op til en undersøgelse af børns og unges fritidsliv. Formålet er at kortlægge, hvor aktive i fritidstilbud og foreningsliv børn og unge i udsatte boligområder er, og hvilke barrierer der er for deres aktive deltagelse.

Stadig høj andel af børn og unge
Evalueringsrapporten hæfter sig ved en stigning i befolkningstallet i det århusianske Urbanområde med hele 20 procent fra 1985 til 2000. Mette Jørgensen fortæller, at befolkningstallet faldt fra 2008 til 2010 samtidigt med, at det steg i Århus som helhed.

Befolkningstilvæksten i Vestbyen er i øjeblikket bremset, og alderssammensætningen er forbedret med en lidt mindre andel af børn og unge.

Men her mere end et halvt år inde i det europæiske fattigdomsår er den udbredte fattigdom i Vestbyens udsatte bydele ikke synderligt begrænset. Og behov for opmærksomhed og indsats for den store andel af børn og unge er stadig lige stort.

Nej, han kommer igen - på torsdag den 12. august. Men hovednavnet bliver nu alligevel Flying Superkids.

På torsdag inviterer Gellerupsekretariatet sammen med Afdelingsbestyrelsen i Toveshøj til show med de imponerende børnegymnaster Flying Superkids. Det foregår på den nye legeplads i Toveshøj. Samme aften vil fysioterapeut Kim Riis give dig råd og vejledning om, hvordan du bruger pladsens redskaber, som både er egnet til børn og voksne med hang til leg og motion.

Programmet for aftenen er:

• 18.30-19.00   Show med Flying Superkids
• 19.00             Velkomst ved borgmester Nicolai Wammen
• 19.00-20.00   Fælles opvarmning og vejledning ved Kim Riis 

www.flyingsuperkids.com

Formålet er stadig integration og jobformidling for flygtninge og indvandrere. Og målet er uddannelse eller job med henblik på selvforsørgelse.

Henvisning fra sagsbehandler
Det nye er, at adgangen til Ny Shaqo’s tilbud afhænger af henvisning fra en kommunal sagsbehandler. Når du henvender dig til Ny Shaqo, får du nu et brev i hånden, som du skal bringe med til den kommunale sagsbehandler. Hvis sagsbehandleren bevilger dig en ’enkeltplads’, kan du vende tilbage til Ny Shaqo og få hjælp til at starte et forløb med en plads på arbejdsmarkedet som mål.

Shaqo var i to år finansieret af en projektbevilling fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ny Shaqo skal skaffe penge ved at sælge enkeltpladser til kommunen. Eller kommunerne, - for Ny Shaqo henvender sig ud over Århus Kommune også til Skanderborg Kommune.

Det økonomiske ansvar for Ny Shaqo ligger hos firmaet Akantus, som betaler udgifterne til primært huslejen i City Vest og lønnen til projektleder Mulki Hussein og chefkonsulent Birgit Munck, som udgør Ny Shaqo’s bemanding.

Første hold i gang
Mulki Hussein lægger ikke skjul på sin stolthed over, at Ny Shaqo er kommet godt i gang. Allerede nu starter et hold på fem et forløb på kommunalt betalte enkeltpladser. Det indebærer i første omgang et fagligt kursus i rengøring og introduktion til it. Men der vil også være fokus på eventuelle sprogproblemer, og på fornøden læring om det danske arbejdsmarked.

Og praktik er en vigtig ting for tilnærmelsen til arbejdsmarkedet. "I praktikken får du chancen for at overbevise en arbejdsgiver om dit værd," understreger Mulki Hussein, "og bliver det ikke umiddelbart til et job, kan det komme, hvis arbejdsgiveren senere får brug for medarbejdere, eller hvis arbejdsgiveren anbefaler dig i sit netværk. Om ikke andet giver praktik dig erfaring."

"Rengøring er et godt sted at starte", siger Mulki Hussein: "Udsigten til job og praktisk erfaring er rimeligt gode. Og så kan man altid senere begynde på en uddannelse til noget andet."

"Hvorfor eksisterer ikke" 
Men hvad siger ledige, der henvender sig til Ny Shaqo og får at vide, at de skal en tur omkring en kommunal sagsbehandler?

Svaret falder prompte fra Mulki Hussein: "De bliver forskrækkede og spørger hvorfor!"

"Så må jeg fortælle dem, at ’hvorfor’ ikke eksisterer," fortsætter Mulki Hussein med en afvæbnende latter: "Og jeg siger, at de skal skynde sig, inden reglerne bliver ændret, så de heller ikke længere har den mulighed."

"Der kommer hele tiden nye regler og oftest med forringelser. I stedet burde der være fokus på, hvordan der bedst ydes hjælp til at gøre mennesker uden arbejde selvforsørgende," slutter Mulki Hussein.

Journalisten: Du har valgt at holde ferie i Århus Vest i år! Hvorfor?
Turisten: Jo - det startede med at dronningen jo udstiller sin kunst i Viborg, og da jeg selv har seminarieuddannelse i billedkunst, var det jo oplagt at se, hvordan hun laver sin kunst. Så min søster, som bor i Århus Vest, planlagde en rigtig ”kulturtur”.

Vi var naturligvis i Viborg, men ellers koncentrerede vi os om Århus.
Første dag cyklede vi rundt i byen for at genopfriske gammelkendte steder og heldigvis i det mest vidunderlige solskin.

På turen så jeg et frisørskilt "Ingen tidsbestilling" og ja, hvorfor ikke prøve det i en ny by. Så næste morgen: op på cyklen, ned mod byen, hen ad Jens Baggesens Vej, ind til højre og én gang til. Og det var fint, for jeg var den første.

Mødet med det fremmede
Jeg er aldrig før blevet klippet af én, der ikke er almindelig dansker, men det var en dejlig oplevelse med kaffeservering (jeg måtte ikke selv lave den).
Daniel var meget dygtig til at klippe mine krøller, og vi snakkede længe. Han fortalte meget fra sit hjemland om, hvordan mennesker bliver behandlet. Grimme ting, som vi aldrig hører noget om. Det er sådan en oplevelse, der for mig giver kulturforståelse.

Mødet med det smukke
Næste dag tog vi morgenmaden med, fandt en bænk på Brabrand Kirkegård og nød her både morgenkaffen og den flotte udsigt.
Én og anden besøgende kigge en ekstra gang efter vores lille picnic, men vi opførte os skam sømmeligt og tog selvfølgelig vores affald med, da vi gik.
Efterfølgende cyklede vi søen rundt - med mange små stop for at hvile benene, samle en fjer op, plukke hyldeblomster, ta' et billede eller bare nyde udsigten.

Mødet med det skræmmende
Et sted, hvor der løber en å under vejen, stod vi og nød synet af heste og køer på engen og ænder og blishøns i åen. da der kom en mand og en dreng gående med en hund uden snor. "Køteren" styrtede som vanvittig frem og tilbage langs åen, så fuglene skreg og flaksede til alle sider.
Da min søster spurgte, om han ikke kunne ta´sin hund i snor, var svaret bare: ”Nej - jeg kan ikke fange den, og det er jo en jagthund, selv om det bare er en hvalp.”

Journalisten: Hvad var dit første indtryk af bydelen Herredsvang/ Århus Vest?
Turisten: Jeg tænkte, at Trillegårdsområdet trænger til kærlighed og omsorg. Jeg syntes, området så ked ud af det.

Journalisten: Hvad ville du ønske, I havde i din hjemby?
Turisten: Jeg er et menneske, der, som min søster siger, kan koge suppe på en sten, så jeg kan selv skabe oplevelser ud af det, der er der i forvejen, så hvis jeg mangler noget eller savner oplevelser opsøger jeg dem bare. 

Journalisten: Hvad er du glad for, at I ikke har i din hjemby?
Turisten: Alle de irriterende bakker i byens gader -hi-hi.

Det er et nyt projekt, vi taler om: "Filmprojekt Gellerup". Det henvender sig til ledige i Vestbyen, der kunne tænke sig at lære at lave tv i Gellerup med fokus på lokalområdet.

Filmprojektet er en knopskydning af TV-Basic, som er Århus  Kommunes tv-uddannelse. Gellerupprojektet vil i samarbejde med TV-Basic fungere som produktionsenhed og uddannelse - og ambitionene er en tv-station og dertil mulighed for sende via Kanal Østjylland.

Morten Steffensen fra TV-Basic er proiektleder og skal sammen med tv-lærer Rasmus Steffensen (nej, de er ikke i familie...) være de undervisende kræfter.

Elever skal der til
Men elever skal der naturligvis til. Projektet henvender sig til ledige fra 18 til 30-35 år, som har mulighed for at få et forløb på 3-12 måneder i et samarbejde med sagsbehandleren for den enkelte ledige eller kontanthjælpsmodtager

"Vi har allerede fået fire elever, og yderligere tre-fire står på spring," lyder det fra en optimistisk Morten Steffensen. Der må gerne være 12-15 på holdet, så der er plads endnu. Man kan springe på projektet når som helst.

Borgerportalen er med på en lille side-gren. Vi har tilbudt, at nogle af elevernes lokalt orienteredeproduktioner kan vises her på portalen, og det samarbejde er vi glade for. Måske udvikler samarbejdet sig yderligere i efteråret, men indtil videre handler det om at vise tv-produktioner.

De bliver fortrinsvis lavet med Gellerup-fokus.

"Vi tager udgangspunkt i det lokale, for Gellerup er en stor bydel, hvor beboerne har meget på hjerte," siger Morten Steffensen, der nævner Helhedsplanen som et af de vigtige omdrejningspunkter i projektet.

Interesseret?
Kontakt Morten Steffensen fra TV-Basic på 2521 4889 eller send en mail til fpg@tvbasic.dk

Elevern får praktisk erfaring med kamera, lys, lyd, redigering, musikvideo, reportage, interview og studieproduktion. Kurset foregår i lokaler på Tovshøjskolen. Med kurset har man gode chancer for at arbejde med eller uddanne sig inden for tv- og mediebranchen bagefter

www.tv-basic.dk

Boligselskabet Præstehaven - der blandt andet huser Bispehaven - er ikke tilfreds med den udvikling og skriver i det seneste nummer af "Fællesbladet", at socialminister Benedikte Kiær (C) skal tage problemet helt alvorligt. Konkret skal hun genoverveje, hvorfor ministeriet gør så meget for at forhindre boligsektoren i at udelukke kriminelle lejere.

"Ved en konference i maj priste hun Danmark lykkeligt for at have en almen boligsektor og ikke ensidigt social boligsektor. Spørgsmålet er imidlertid, om den almene boligsektor efterhånden er påtvunget så mange sociale opgaver, at  vi risikerer at blive en rent social boligsektor," skriver bestyrelsen i et samlet indlæg.

Socialministeriet har efter en klage fra Indvandrerrådgivningen sagt, at boligorganisationer ikke må afvise med henvisning til kriminalitet. Det er denne afgørelse fra socialministeriet, som de århusianske boligorganisationer er indstillet på at prøve ved domstolene,

Præstehaven bakker op"Præstehaven bakker op om den linje, der beskytter beboere i almene boligafdelinger mod kriminalitet og utryghed. Det betyder, at bestyrelsen ønsker mennesker ud, der forbryder sig mod andre og fællesskabet i en boligafdeling," lyder det.

Udtalelsen citererer Brabrand Boligforenings direktør Torben Overgaard, som i maj på et møde i Gellerup Museum sagde, at den almene boligsektor har plads til dem, der ikke er plads til andre steder, men på fællesskabets betingelser.

Årsplan for kostvejledning og Fællesspisning for 2010 og 2011

• Tirsdag den 10. august 2010
  Kl.16:00 Fariba Koosha, 8 kostråd

• Tirsdag den 14. september 2010
  Kl.16:00 Fariba Koosha, 8 kostråd

• Tirsdag den12. oktober 2010
  Kl.16:00 Fariba Koosha, Diabetes og kost

• Tirsdag den 9. november.2010
  Kl.16:00 Ingrid Videbech, Søvn og stress

• Tirsdag den 8. december 2010
  Kl.16:00 Rikke Mathilde, Sunde festmåltider

• Tirsdag den11. januar 2011
  Kl.16:00 Læge Inger Rabbel, D-vitamin og kost

• Tirsdag den 8. februar.2011
  Kl.16:00 Rikke Mathilde og Anja, Sunde kager og brød

• Tirsdag den 8. marts 2011
  Kl.16:00 Jytte Steengård, Små børn og kost

• Tirsdag den 12. april 2011
  Kl.16:00 Ingrid Videbech og Mathilde, Børn og kost

• Tirsdag den 10. maj 2011
  Kl.16:00 Fysioterapeut, Motion og grillfest

Arrangørerne er beboerrådgivningen i Toveshøj i samarbejde med beboerhuset Laden.