Temaanalyser

Vellykket forsøg i Bispehaven

Fællessekretariatet har i sommeren 2009 udarbejdet en evaluering af et børn- og ungeprojekt, som Ledelsessamarbejdet i Bispehaven stod bag.

Du kan downloade evalueringsrapporten her.

Eller nøjes med et resumé af rapporten her.

 

Børn og unges fritidsliv

Fællessekretariatet har i juni 2009 udgivet en rapport om børn og unges fritidsliv. Rapporten bygger på en undersøgelse foretaget i fire udsatte områder i Århus: Viby Syd, Bispehaven, Herredsvang og Gellerup/Toveshøj. 

Baggrunden for undersøgelsen er, at der er rigtigt mange børn og unge i de udsatte boligområder – faktisk er lidt over en tredjedel af beboerne under 18 år, mens det kun gælder for hver femte beboer i Århus som helhed. Med de mange børn og unge er der behov for et godt fritidsliv med mange forskellige aktivitetstilbud.

Overordnet set tegner der sig et billede af, at de eksisterende tilbud kun opfanger en mindre del af børnene og de unge. Foreningslivet er generelt svagt i områderne. Det giver de kommunale fritids- og ungdomsklubber en central funktion, men høj kontingentbetaling, skæv medlemssammensætning, dårligt ry og børnenes skolesituation er nogle af de faktorer, der indvirker på børn og unges manglende brug af klubtilbuddene.

Fritidsliv til debat
Rapporten giver en række anbefalinger til udvikling af såvel forenings- som klubtilbud til disse børn og unge. Anbefalingerne spænder bredt, og de lægger op til en flerstrenget indsats. Som anbefaling kan nævnes:

  • at fjerne eller nedsætte kontingent til klub
  • særlig indsats for pendlerbørn
  • støtte til etablerede foreninger
  • støtte til lokale, beboerdrevne foreninger i boligområderne.

Det er håbet, at Fællessekretariatet med afsæt i rapporten kan indlede en debat om fritidslivet i de udsatte områder. Samtidig vil vi også gerne lægge op til en udvikling af fritidslivet baseret på koordinering og samarbejde kommune, frivillige foreninger og boligforeninger imellem. Kun herved kan en hårdt tiltrængt styrkelse af fritidslivet for de mange børn og unge i de udsatte boligområder realiseres.

Du kan downloade rapporten her.

Du kan også læse pressemeddelelsen, som blev sendt ud i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.  

 

Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.