Nu har du muligheden for at mødes med andre ildsjæle/frivillige, som gerne vil gøre en boligsocial indsats for at skabe en bedre trivsel for beboerne i eget boligområde.
• Er du en frivillig ildsjæl – eller vil du gerne være det?
• Er du interesseret i dit boligområde , og vil du gerne gøre en indsats?
Fællessekretariatet gar etableret et netværk for frivillige på tværs af alle boligafdelinger i Århus.
Sammen kan vi udveksle erfaringer og inspirere hinanden. Har du nogen gange spurgt dig selv om, hvilke initiativer der virker over for udsatte børn og unge? Hvordan man tackler psykisk syge eller ensomme naboer? Hvad man kan gøre for at undgå hærværk? Eller hvordan man bygger en legeplads?
Så vil det her netværk lige være noget for dig!
Vi mødes 4-6 gange årligt til fyraftensmøder og ellers efter behov. Der vil være mulighed for studieture, foredragsholdere m.m.
Om du er ung eller gammel, studerende eller pensionist, gammel- eller nydansk?? Det kommer sig ikke så nøje, bare du er interesseret i det boligsociale område…… Eneste betingelse for deltagelse er, at du bor alment.
Netværket er finansieret gennem de århusianske boligforeningers fællesansøgning til Landsbyggefonden og administreres af Det Boligsociale Fællessekretariat.