Vi har inviteret os selv til morgenmad i Beboerrådgivningen i Gellerupparken. Her arbejder Jens Høgh og Abelone Asingh som beboerrådgivere. De er ansat og finansieret af fem afdelinger i området: Gellerupparken, Skovgårdsparken, Holmstrup, Odinsgård og Thorsbjerg.  Jens lukker os ind, han er i fuld gang i køkkenet, hvor der dufter af frisklavet kaffe. Han skærer brød, anretter oste og marmelade. ”Abelone kommer om lidt, hun sidder lige med en beboer, der kom forbi”, siger han, mens han ordner det sidste på bordet.

Beboerrådgivningen er den ældste af sin slags i landet. Allerede i 1977 åbnede rådgivningen nemlig sine døre for de første aktiviteter. Her var der fx individuel rådgivning og sprogundervisning. Da 80’erne kom, blev beboerrådgivningen i højere grad præget af projektarbejde, i 90’erne tog byudvalgsarbejdet over, og Beboerrådgivningen vendte atter tilbage til at være ren rådgivning.

Problemer med kommunen
Jens og Abelone giver anonym rådgivning om alt mellem himmel og jord. ”Vi afdækker problemstillinger og sender beboerne videre. Vi er bisiddere, skriver klager, forklarer afgørelser, regler og systemer. Vi er brobyggere – mellem beboerne og systemet”, fortæller Jens.

”De mennesker, der kommer her, har ofte problemer med kommunen. Mange af dem mangler sprog, og de mangler kendskab til demokratiske steder. I Beboerrådgivningen møder vi alle med åbenhed, vi lægger ører til den enkeltes historie, og det spiller en væsentlig rolle”, siger Abelone, som har været i Beboerrådgivningen i to år.

Jens og Abelone fortæller videre, at de oplever det som noget meget positivt, at de er ansat på beboermidler: ”Vi er beboernes advokat, vi har tid til at lytte, vi skaber tillid, og sidst men ikke mindst kan vi indimellem finde nogle kreative løsninger, som ’systemet’ ikke lige kan”. Løsninger finder de også, når de hvert år sender ca. 50 familier på ferie. Pengene til at dække omkostningerne søger de hos Arbejdsmarkedets Feriefond. ”Vi har mange beboere, der søger om at komme af sted”, fortæller Abelone, ”så vi er i fuld gang med at booke sommerhuse”.

Rådgivningen har træffetid to gange om ugen. Resten af ugen har Jens og Abelone aftaler med beboere, og de tager også indimellem på hjemmebesøg. ”Her kommer lige mange mænd og kvinder”, siger Abelone, ”og aldersmæssigt er de fra helt unge til ældre”.

Det går ok i Gellerupparken
Jens har arbejdet i Beboerrådgivningen siden 1992, med sine mange år i Gellerupparken kan han se, at der er blevet hverken værre eller flere problemer. ”Der har altid været problemer med de unge herude, men grupperne af unge, der laver problemerne, skifter. Medierne og alle andre skal stoppe med at lave skræmmebilleder. Når man spørger de politifolk, som arbejder her, siger de, at det faktisk går ok i Gellerupparken”. Jens fortsætter med at fortælle, at han i virkeligheden er imponeret over, så mange velfungerende familier, der er i Gellerup og omegn, når man tænker på de grumme historier, som mange af dem har med sig. Abelone bryder ind: ”Ja, mange af de mennesker, vi møder, er virkelig ramt på den basale tillid, de har nogle grusomme ting med i kufferten, og de kommer her til landet til et system, som de ikke forstår, og som i øvrigt virker lukket for dem. Her er det vores opgave at få åbnet systemet, finde nogle løsningsmuligheder og … ja, bygge broer.